 |
SØG HER |
 |
|
 |
KATEGORIER |
 |
|
 |
Nyheder |
 |
|
 |
INFORMATIONER |
 |
|
|
Udlejningsbetingelser |
|
|
 |
|
Medbring ALTID personligt sygesikringsbevis, og sidst opdateret gyldigt billedlegitimation for den person, der afhenter udstyret - ellers kan udstyret ikke udleveres. Hvis Spacesound har nogen tvivl omkring gyldighed på legitimation udleveres udstyret ikke. Spacesound vil herefter rette henvendelse til det lokale politi.
Lejet udstyr må kun anvendes af lejeren eller hans repræsentant. Fremleje kan kun ske med skriftlig godkendelse af Spacesound.
- Det lejede udstyr skal afhentes af lejeren, eller hans repræsentant, på Spacesound's adresse.
- Spacesound forbeholder sig ret til at godkende transporten.
- Forudreservering af udstyr foretages med forbehold for rettidig aflevering fra tidligere lejer. Spacesound er berettiget til,uden særlig underretning, at erstatte reserveret udstyr med andet, med mindst samme funktion.
- Afbestilling af lejet udstyr skal ske senest 7 hverdage inden første lejedag. Ved afbestilling senere end 7 hverdage før første lejedag, debiteres lejer 25% af lejebeløbet, dog min. 100 kr. Såfremt det bestilte udstyr ikke afbestilles og ikke afhentes debiteres lejer det fulde lejebeløb samt et gebyr på 10% af lejebeløbet, dog mindst 250 kr. for klargøring af udstyr.
Lejen beregnes på grundlag af de, til enhver tid, af Spacesound´s fastsatte priser. De nævnte priser er beregnet ud fra direkte afhentning fra butikken. Lejeprisen indbefatter ikke læsning af biler.
Lejeren tegner forsikring for det lejede udstyr via Spacesound hos Gf forsikringsselskab, til den fastsatte præmie. Denne forsikring dækker udefra kommende skader, transportskader, hærværk samt tyveri fra aflåste motorkøretøjer eller andet køretøj aflåst uden opsyn, aflåste bygninger, såfremt det kan konstateres voldelig opbrydning. Forsikringsdækningen gælder i lejeperioden. Eventuelle skader skal straks anmeldes til Spacesound. Tyveri og hærværk skal tillige anmeldes til politiet.
Lejeren er ansvarlig for skader, som udlejer ikke får dækket af forsikringen, bl.a.:
- Mekaniske el. elektriske forstyrrelser
- Glemt, tabt eller forlagt udstyr, eller anden bortkomst, for hvilken der ikke kan påvises præcist skadestidspunkt og årsag.
- Løse kabler, ledninger eller lignende.
- Skader der er forvoldt af lejer, skal erstattes af lejer til det lejedes vejl. udsalgspris hos Spacesound.
Spacesound er ikke ansvarlig for evt. skader forvoldt af det lejede udstyr. Spacesound er ligeledes ikke ansvarlig for evt. skader forvoldt ved lejers forkerte eller uansvarlige brug af det lejede udstyr.
Spacesound tager forbehold overfor force majeure, således at Spacesound ikke kan gøres erstatningsansvarlig for manglende levering eller på anden vis overholdelse af udlejningsaftalen, hvis dette hidrører udefra kommende omstændigheder, som det på forhånd er klart, at udlejer ikke kan afværge, f.eks. opståede naturkatastrofer, strejker, optøjer, sygdom eller andres kontraktretlige misligholdelse m.v.
Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af det lejede, uden særlig skriftlig tilladelse fra Spacesound. Det lejede udstyr må ikke uden Spacesound´s skriftlige godkendelse, på denne kontrakt, medtages til udlandet.
Den tid, udstyret er udlejet, kaldes lejeperioden, hvorved forstås den tid, udstyret har været borte fra Spacesound´s lager, og til rådighed efter lejeaftalen. Det skal bemærkes, at korteste lejeperiode er 1 dag. Den dag, udstyret forlader Spacesound, regnes som første lejedag. Ved tilbagelevering regnes tilbageleveringsdagen også som en lejedag, hvis det lejede udstyr afleveres efter klokken 14.00 på hverdage & klokken 12.00 lørdage, såfremt andet ikke er aftalt med Spacesound. |
|
Lejer bekræfter at være bekendt med, at det lejede udstyr tilhører udlejer, og at udstyret skal tilbageleveres på den aftalte dato i ubeskadiget stand. Hvis lejer disponerer i strid hermed og ikke tilbageleverer udstyret til aftalt tid, forbeholder udlejer sig at anmelde sagen til politiet som underslæb, jf. straffelovens § 278.
Såfremt en aftalt lejeperiode ikke overholdes af lejeren, er Spacesound berettiget til ,uden varsel, at afhente det lejede udstyr. Det samme gælder, såfremt lejer misligholder kontrakten groft, f.eks. ved udeblivelse af lejeafgift til aftalt tidspunkt. Til afhentningsberettiget misligholdes hører også fogedforretning hos lejer, død, konkurs eller anden betalingsstandsning, samt lejers fraflytning fra oplyst adresse uden underretning og godkendelse hos Spacesound.
Spacesound kan fakturere lejer for én dags leje, for hver dag, hvor udstyret i strid med lejekontrakten ikke er leveret retur.
Fornyelse af lejeperiode og forlængelse heraf, sker normalt ved ny kontrakt, hvori ny lejeperiode aftales. Under alle omstændigheder skal det ske skriftligt.
Tilbagelevering af det lejede udstyr, inden udløbet af den aftalte lejeperiode, vil uden særlig skriftlig aftale med Spacesound, ikke berettige til nedsættelse af lejebeløbet.
Ved aflevering af kabler, skal de oprulles rigtigt, ellers opkræves kr. 10 pr. forkert oprullet kabel, ekskl. moms. Er lejer i tvivl om hvordan et kabel skal oprulles, er det lejers ansvar at få det demonstreret, ved afhentning af det lejede udstyr.
Udskiftede lamper, samt medleverede reservelamper, skal returneres. Manglende lamper debiteres til Spacesound´s dagspris. Såfremt lejer selv fremskaffer pære til et lejet udstyr og udskifter denne i samråd med Spacesound, vil denne selvfølge blive erstattet ifølge faktura der kan afleveres til os ved aflevering, sammen med faktura SKAL den defekte pære også leveres retur.
Har du, mod forventning, problemer med det lejede udstyr, så ring til os. Spacesound: 30424600/(Privat tlf) Kenneth Hedstrøm 27360910. | |
|
|
 |
INDKØBSKURV |
 |
|
 |
MEST SOLGTE |
 |
|
|
 |
Specials |
 |
|
|
|
|